En del af Odsherred Kommune
Borger støtter Borger
Logo for Borger støtter Borger

Lider du af angst, depression eller andre problematikker, der forhindrer socialt samvær, kan du få besøg af en Ligesindet fra Borger støtter Borger

Ideen til Borger støtter Borger er opstået hos 2 borgere i Socialpsykiatri og Rusmidler. Projekt Borger støtter Borger er frivillige borgere, kaldet Ligesindede, der tilbyder at besøge medborgere, der sidder isolerede i eget hjem.

Hvad kan du bruge det til

  • Uforpligtende samvær med et andet menneske, der kender det på egen krop
  • Hjælp og støtte til at udvide dit sociale netværk, hvis du ønsker det.

Sådan får du en Ligesindet

  • Din bostøtte kontakter Borger støtter Borger.
  • En Ligesindet kommer på besøg sammen med din bostøtte.

Sådan foregår det

  • Det første møde mellem dig og en Ligesindet varer ca. et kvarter.
  • Du og din Bostøtte aftaler herefter, om den Ligesindede skal komme igen sammen med bostøtten.

Din Ligesindede er din ven og har ingen myndighed eller ansvar i forhold til dig. Tavshedspligt og fortrolighed er en selvfølge, og den Ligesindede videregiver ingen oplysninger uden dit samtykke.