En del af Odsherred Kommune
Digitale Ambassadører

Vores Digitale Ambassadører står parat til at hjælpe dig med at lære at bruge computeren. Har du brug for hjælp, så henvend dig til personalet i værestederne, så sørger de for, at du får kontakt til en Digital Ambassadør.

De Digitale Ambassadører er et netværk af frivillige, der har gennemgået et it-kursus i samarbejde med Odsherred Bibliotek. Alle Digitale Ambassadører er brugere og borgere under Socialpsykiatri og Rusmidler i Odsherred Kommune. Vores Digitale Ambassadører er ulønnede. De udfører dette frivillige arbejde, fordi de interesserer sig for it og ønsker at hjælpe. Alle Digitale Ambassadører har underskrevet tavshedserklæring, som, sammen med ID-kort, kan fremvises på forlangende.

Du kan få hjælp til

  • At oprette NemID
  • At oprette og bruge Digital Postkasse og e-boks
  • At anvende Borger.dk og Sundhed.dk
  • Bruge netbank og betale regninger
  • Oprette en profil på Facebook
  • Skype
  • Se tv på computer
  • Finde tv-programmer og dagens vejr
  • Læse nyheder
  • Bruge rejseplanen til at finde vej
  • Lære at bruge søgetjenester
  • Oprette en e-mailadresse og anvende den
  • Alm. daglig brug af computeren
  • At lære din computer at kende, herunder brug af mus

Vi hjælper kun med computerdelen. Du skal selv medbringe og have styr på koder, papirer og personlige oplysninger. Har du en bærbar computer, er du velkommen til at medbringe den.